Juli 2012

(5 - 31juni)       

Der er nu gået en måned siden jeg stod i Kastrup lufthavn og sagde på gensyn til 8 skønne mennesker. Efter et meget tårevæddet farvel og 32 timer rejsetid, kunne jeg endelig sige Go’day Sydney!







I lufthavnen blev jeg budt velkommen af Julie og Garry, to rigtig søde Australier, der havde sagt ja til at huse mig hele min første uge i Australien. Garry og Julie gjorde alt de kunne for at få mig til at føle mig hjemme og godt til pas.

De første par dage stod på sight seeing og alt for god mad. Det første stop var Palm Beach, hvor vi vandrede op på et bjerg, der har et fyrtårn fra 1800-tallet. Endelig ikke sige til en fra Australien at jeg kalder det et bjerg, de kalder det en bakke… men som jeg har prøvet at forklare så er  Danmark jo flad, så alt er altså bjerge i mine øjne! 

Dag to stod på endnu en vandre tur i godt selskab. Garry og Julie havde inviteret deres datter og hende forlovede med. Som jeg ikke helt var klar over da jeg ankom, så har Sydney mange havne, hvilket jeg blev vist fra de ’bjerge’ vi vandrede på. Dette første billede ovenfor viser Sydney Harbour et sted i det fjerne.

Vores tur startede ved The Split Reserve. Vi valgte en 5 timers rute der gik derfra og helt til Manly cove (den rute, der på kortet går langs kysten). Hvis i nogensinde får muligheden, vil jeg klart anbefale turen. Naturen er utrolig smuk, fyldt med vandfald og skov – eller Bush som det bliver kaldt hernede. Man kommer gennem strandområder med både og parkområder. Alt er nærmest samlet på et relativt lille område.

Dette billede viser noget af den natur man vandrer igennem - ca. halvvejs til Manly Cove. Vi afsluttede med frokost på Manly og derefter tog færgen til Darlig Harbour.

Under forberedelserne til min tur til Australien, fandt jeg ud af, at jeg ikke var den eneste der skulle til Australien. Julie landede i Sydney et par dage efter mig, og havde også fået lov til at bo hos Garry og Julie. En af de første dage gik Julie og jeg på opdagelse i Sydney. Her så vi blandt andet det kendte opera hus, broen, botanisk have osv.

Halvvejs gennem første uge i Sydney, var Julie og jeg i Koala Park, et sted der reder dyr i nød og opfostre dem. En del af parken er fyldt med Kænguruer, som man kan få lov til at fodre, hvis de har lyst til at snakke med en. Vi var de eneste der var der den dag, så kænguruerne var meget nysgerrige og kom gerne over for at snakke med os, blive fodret, og få et par klap på hovedet.

Godt tre timers kørsel fra Sydney centrum ligger Blue Mountains og de tre søstre, hvilke vi også nåede at se. Som allerede fortalt, er der mange forskellige aspekter af Australsk natur samlet inden for et relativt lille område. Det er utroligt at man kan køre en halv time ud af Sydney, for så at være omringet af bjerge eller tropisk skov. Det er selvfølgelig normalt for den Australske borger, men for en lille dansker som mig, der kommer fra et fladt, koldt land, er det meget sjovt at opleve.
På hjemturen stoppede vi i en lille hyggelig bjerg landsby for at spise lidt sen frokost. Det i ser på billedet er en lækker burger fyldt med KÆNGURU KØD! Mums er hvad jeg har at sige. Det smager lidt som vildt, og er utrolig lækkert, hvis det er lavet på den rigtige måde. Den ene dag kæler jeg og fodrer kænguruer, den næste dag spiser jeg dem!

Vores sidste dag i Sydney blev brugt på at se Bondi Beach – hvor vi var utrolig heldige med vejret. Det er jo landet ’Down Under’ så der er vendt op og ned på alt hvad vi kalder normalt. Det er vinter i Australien lige pt. hvilket kan sammenlignes med det danske efterår – lidt småkoldt, vådt og kedeligt.

Lørdag den 14 Juli 2012 vender vi næsen sydpå mod Australiens hovedstad, Canberra – en køretur på ca. 3,5 time. Jeg havde desværre ikke fået noget tilbud om kollegieværelse på skolen, så jeg havde fundet mig et hus ca. 2,5 km fra campus. Mine 3 nye roommates virkede utrolig søde, men ingen af dem var studerende, og de holdt sig for meget for sig selv.

Introugen på universitetet startede den 16 juli. Her fik vi en hurtig rundvisning med mulighed for at møde alle de nye jura studerende. Universitetet hernede er KÆMPE stort, og har ikke kun et juridisk fakultet. De har faktisk alle grene af universitetsuddannelser, så man møder mange spændende mennesker hele tiden.

Billedet til venstre viser det juridiske fakultet på ANU. Dette er blot en af ca. 250 bygninger på campus!

Den første uge i Canberra var rigtig hård at komme igennem. Jeg kunne ikke falde til i huset, og fordi jeg ikke boede på kollegium var det svært at lære nye at kende fordi jeg ikke var inviteret med til de arrangementer som kollegierne holdt. 
Jeg begyndte at føle mig meget ensom og overvejede om Canberra overhoved var det rigtige for mig – 5 måneder med en følelse af ensomhed havde jeg ikke lyst til at gennemleve. Jeg valgte derfor at flytte på kollegium, efter ANU tilbød mig en afbudsplads fra den 20 juli. Jeg bor nu på noget der hedder Davey Lodge, 5 min fra Jura og midt i centrum. Jeg kunne ikke have bedt om en bedre placering. Jeg flyttede ind i en lejlighed med 2 asiatere, en pige fra Malaysia, og en fyr fra Japan. Vi deler køkken, stue og 2 badeværelser.

Anden uge kalder de Bush Week, som er en ret vild intro uge arrangeret af ANU studerende. Her bliver man rigtig rystet sammen med alle andre udvekslingsstuderende. Jeg er blevet fortalt, at Australske studerende kan være lidt tilbageholdende med at danne venskaber, da de ved vi alligevel rejser efter 5-6 måneder. Jeg har nu slet ikke bemærket problemet mens jeg har været her. Den australske befolkning er generelt utrolig sød og hjælpsom. Nåh men i min anden uge i Canberra møder jeg alle de nye udvekslingsstuderende. Alle os danskerne finder hurtigt sammen under vores introduktionsmøde for udvekslingsstuderende. Jeg tror det var meget rart at vide vi ikke var alene i Australien og kunne komme til hinanden, hvis vi havde brug for det. Julie var meget sammen med studerende fra hendes kollegium, så hende så jeg dog ikke meget til. Jeg har dog brugt meget af min tid sammen med de 5 andre danskere, og 3 fra Østrig. Men generelt er alle gode til at inddrage alle hernede, så har man en ven fra kollegiet eller studiet tager man dem med til arrangementer osv.

Billedet ovenfor viser dansker-gruppen (fra højre – Ida, Nanna, Nichlas, Mig, Steffen). De første 3 uger brugte vi udelukkende på at finde de gode steder at drikke øl, se lidt af Canberra og lidt hjemmelig hygge i form af madklub og biografture. Billedet nedenfor er lidt mere kulturelt – her besøger vi Canberra War Memorial (Fra højre – Larissa, Chris, Mig, Nanna, Nichlas og Ida).

Meget kan nå at ske på en måned når man ikke er i vante omgivelser. Jeg har haft mine opture og nedture, men efter en måned er jeg faldet godt til og har fundet nogle utrolig søde mennesker, som jeg bruger meget fritid sammen med. Det dejlige ved at have fundet danskere er selvfølgelig, at venskabet let fortsætter når vi alle rejser hjem og en reunion kan være lige om hjørnet.

Noget jeg glemte at fortælle er, at Canberra dels er meget anderledes end resten af Australien, dels meget anderledes end København. Man skulle tro at Canberra som hovedstad, er fyldt med liv.. Bum! Nej – det er nok en af de mest kedelige byer man kan besøge. Der er ca. 500.000 indbyggere (3.7 mio i Sydney), så det er ikke mange mennesker man ser på gaderne. Byen er planlagt, hvilket betyder, at vejene, husene og træerne er planlagt før byen blev etableret, og er etableret efter House of Parliament. Man specielt se det, hvis man kigger på et kort over byen. Det meste er symmetrisk og meget kedeligt lavet. Vejret er en helt anden ting. Canberra er placeret i en dal – mellem bjergene. Dette gør klimaet meget køligt, så da vi ankom midt Juli var det omkring 9-10 grader varm, men minus grader om natten. Huset jeg boede i var ikke omvarmet, så jeg måtte købe både sutsko og jakke.  Det er ikke unormalt at det bliver omkring -4 grader og at der er frost på biler og græs. JUBIII!

Selvom jeg er blevet rigtig glad for at være i Canberra, efter ca. en måned, savner jeg på mange måder København. Savner livet på gaderne… og rugbrød!

Dette var blot et lille uddrag af alt det, der er sket på blot en måned ’Down Under.’