(1 august - 7
september)
ADVARSEL - Indhold kan være kedeligt ;)
To måneder inde I mit studieophold – AND I LOVE IT! Jeg er faldet rigtig godt til i Australien og nyder livet som kandidatstuderende. Jeg har fundet nogle utrolig søde mennesker, der på samme måde som mig har kastet sig ud i udveksling.
To måneder inde I mit studieophold – AND I LOVE IT! Jeg er faldet rigtig godt til i Australien og nyder livet som kandidatstuderende. Jeg har fundet nogle utrolig søde mennesker, der på samme måde som mig har kastet sig ud i udveksling.
Juli bød på en hård opstart på universitetet. Inden afrejse til Australien, var jeg blevet lovet et par fag. To af de fag var grunden til, at jeg takkede ja til pladsen i Australien Det viser sig, at
det ene fag er lukket ned i vinter semesteret, og det andet har nået sit maks.,
hvorfor der så ikke er plads til mig. Jeg brokkede mig højlydt og fik efter en
uges kamp ENDELIG lov til at komme på det lukkede hold. Men der var stadig et dilemma.
Jeg skulle vælge et fag – og der var kun australske fag tilbage at vælge imellem. Ærlig talt var jeg slet ikke interesseret i Australsk ret. ANU - Australien National University - har et godt ry og er rangeret højt på listen over gode steder at studere jura, specielt de international fag, så selvfølgelig var jeg interesseret i den internationale vinkel. Efter meget overbevisning, gav studievejlederen mig lov til at tage et masters kursus. Udvekslingsstuderende får normalt ikke lov til at tage denne
type kursus, da ANU ikke mener vi er gode nok til engelsk hjemmefra og det vil være et
for stort pres og for stor en omvæltning når vi ikke er vandt til at læse, skrive og lykke på engelsk. Og så var der den detalje at et master kursus løber intensivt over fire dage og afsluttes med en rapport, der skal fylde godt 45 sider og som bliver publiceret. Ærlig talt tror jeg administrationen gav mig faget i sidste ende, fordi de var trætte af at høre på mig og mit brok - de fik fred og jeg blev glad. Det
endte derfor med 4 fag, jeg faktisk gerne ville have – international
handelsret, avanceret folkeret, kriminologi (psykologi kombineret med jura) og
international strafferet. Det sidste fag skal jeg først have i midt september,
men de sidste 3 fag er jeg blevet rigtig glade for – på trods af, at
undervisningen og opgavepresset er meget anderledes hernede.
Nok om det kedelige! August er
fløjet forbi. Jeg har som sagt fundet en masse rigtig søde mennesker jeg bruger min
fritid på. Danskerne har oprettet en madklub, hvor vi en gang om ugen skiftes
til at holde et arrangement. Det en dejlig måde at mødes på alle sammen.
Billedet viser madklub nede i mit fælleslokale. Lige denne gang fejrer vi
Steffens fødselsdag (fyren forrest til venstre) med lækker mad og lagkage. Et nyt ansigt på billedet, er danskeren Simone (forrest til højre).
På trods af de mange fester og
andre sociale arrangementer, byder August mere eller mindre på en normal
hverdag. Jeg har meldt mig ind i et program hernede, der hedder SIGN. Det er et mentor program, hvor man bliver tilknyttet en 3 års studerende fra ens fakultet. Min mentor var Lara fra Malaysia, og jeg blev hurtigt inviteret ud og spise, i biografen og til diverse andre arrangementer, så det var en god måde at møde andre nye studerende på. Jeg blev også skrevet op i PARSA sammen med de to andre danske kandidatstuderende - en studenter organisation for kandidatstuderende og Ph.d studerende. De har arrangementer hver anden fredag med mulighed for at networke osv. Og det bedste af det hele! Fordi man betaler for sin uddannelse på ANU, følger der en masse gratis bonus goder med. Dvs. Til alle arrangementer er der gratis mad og drikke :) Det er vi fattige studerende lidt vilde med !
August har også budt på arbejde på en Italiensk restaurant ca. 5 minuters gang fra hvor jeg bor. Der arbejder jeg ca. 3 gange om ugen og tjener lidt til alle fornøjelserne.
Det begyndte også så smådt at gå op for mig, at jeg faktisk skulle være her i 3 måneder mere! Mine ellers meget kedelig grå vægge blev hurtigt fyldt op med personlige ting hjemmefra, og mit værelse lignede mere og mere et hjem.
No comments:
Post a Comment